Vadehavs Løbet

(22-04-2015)

Nationalpark Vadehavet - Unikke oplevelser til alle.

Flere og flere danske firmaer skaber gode oplevelser for deres medarbejdere og har fokus på sundhed og trivsel på tværs af afd. og niveauer. Derfor er antallet af motionscykellister i Danmark steget markant de senest 4-6 år. Der er flere firmaer der har oprettet specielle firmahold og nogen har sågar set værdien i at skabe et hold, hvor man som kunde har mulighed for at deltage i faste træninger, med målsætning om at køre et etappe løb, som er et eksisterende løb, eller et etappeløb man selv arrangerer. En fantastisk god idé! At cykle skaber en masse værdi for firmaets ansatte og kunder. Her er blot nogle af de værdier de skaber

  • Sundere livsstil
  • Bedre fysisk form
  • Motiverede medarbejdere
  • Positiv tanker og handlinger, da det frigiver endorfiner og dopaminer, der skaber det positive menneske.
  • Færre sygedage
  • Positive relationer med kunderne
  • Større netværk, som kan komme firmaet til gavn
Derfor er der rigtig mange gode grunde til at deltage i Vadehavsløbet - Et motionscykelløb i Nationalpark Vadehavet.

Vadehavsløbet er et motionscykelløb der henvender sig til alle med forskellige niveauer. Her kan vælges mellem 3 distancer. Ribe Byferie Ruten 35 km, Ribe Cykellager Ruten 75 km og den lange MandøEvent Ruten 149 km.

Alle 3 ruter der hver især viser vores smukke natur og region frem på bedste vis.

RIBEBYFERIERUTEN: Denne rute kan alle stort set klare, da den kun er på ca. 35 km. Turen går fra start til Tjæreborg, og videre ud til smukke Sneum Sluse, hvor man kan gøre et kort ophold for at nyde den smukke natur. Derefter køre man videre til St. Darum, hvor I finder depotet. Her kan I nyde en dejlig hjemmebagt kage med kaffe, eller energidrik. Efter depotet går turen hjemover til Esbjerg og målstregen igen. Der er tydelige hvid pile i asfalten når ruten ændre sig. Denne rute er for hele familien, og man behøver ikke nødvendigvis en racercykel for at gennemføre denne distance

RIBECYKELLAGERRUTEN Denne rute appelerer til landevejsracere med en god basis fysisk form på 75 km. Ruten er flad, og belagt med asfalt på alle køreunderlag. Tidligere grusvej er annulleret og hele vejen rundt vil der kun være asfalt. Turen går fra start i Esbjerg til Tjæreborg, og videre ud til smukke Sneum Sluse, hvor man kan gøre et kort ophold for at nyde den smukke natur. Derefter køre man videre til St. Darum og ud til diget, via Vilslev vest for Ribe. Dernæst fortsætter ruten til depotet i Ribe, v/RibeCykellager. Efter depotet i Ribe køre I via Gredstedbro til St. Darum. I St. Darum går turen hjemover til Esbjerg og målstregen igen. Der er tydelige hvid pile i asfalten når ruten ændre sig. Denne rute er for dig med en god grundform. Hjelm er påkrævet.

MandøEventRuten 139 km. Er samme rute som RibeCykellagerRuten, dog skal du fra Depotet i Ribe igennem Ribe, ud mod Storkesøen og videre i retning mod Roager, og derefter ud mod Brøns. Brøns er vendepunktet, og fortsætter til Frifelt, Gånsager, Øster Aabilling og retning mod Høm. Fra Høm kommer du over Skallebæk, Varming, Kalvslund, Hjortlund og Gredstedbro. Hjemturen derfra er den samme som RibeCykellagerRuten.

Holdkørsel – RibeCykellagerRuten – NYHED VADEHAVSLØBET 2015: Som en nyhed kan man nu deltage som et team i Vadehavsløbet. Sammensæt dit eget hold og kør mod andre teams og det hurtigste hold vinder vores nyindkøbte vandrepokal samt andre præmier.
Et hold består af 6-10 personer og når I ankommer i mål er det 6. mands tid der afgør holdets samlede tid. Hold kørsel foregår med afgang fra kl. 8:00 og holdene bliver sendt afsted med 3 min. mellem hvert team. Pris pr. team kun kr. 900 uanset antal dog minimum 6 pers. og maksimal 10 pers. Ved holdkørsel SKAL ALLE færdelsregler overholdes. Dog har vi ingen lyskryds på ruten. Holdkørsel køres på 74 km Ribe Cykellager rute. Esbjerg – Ribe retur.

Når ALLE kommer tilbage til mål, så står Jønnes Dinner klar med Durum m/Pulled Pork og en Øl/Vand til dig som du kan nyde i vores store telt. Her er der plads til at firmaet kan hygge og slappe af i hyggeligt selskab.

alle kommer i mål kan man ligeledes smutte forbi det store præmiebord. Her fremgår det af listen om man er den heldige vinder af en af de mange flotte præmier. Der er bl.a. præmier fra Ribe Bryghus velsmagende lokal produceret Øl og Ribe Byferie på ophold i den smukke by.


Er du fristet til at deltage eller vil du bare gerne se lidt mere info omkring Vadehavsløbet - Så klik ind på www.vadehavsloebet.dk og se vores flotte hjemmeside.